Træf på "Gyngen" den 03 okt 2003
Deltagere: Kirsten* - Zorro - Rosesøs - Zippy - Vense - djursland - Vagabonden - Pjotr
Træffet startede i det små med lidt spredt fremmøde… vi måtte føje tjeneren og bestille selvom vi kun var mødt Kirsten*, Rosesøs, Zorro og Pjotr. Zippy dukkede så op umiddelbart efter og nåede at få en bestilling med. De sidste… Vense, Vagabonden og djursland nåede først frem efter spisningen. Stedets gode mad blev nydt under gemytlig snak. (Vi har efterhånden lært hvad der virkelig er værd at gå efter på menukortet).
Zippy forlod selskabet umiddelbart efter spisningen, da hun skulle i biografen, men ville vende tilbage til selskabet senere.
Der har været en del snak på chatten om, hvad der egentlig kunne være SÅ interessant oven i hovedet på Zorro. Det kan oplyses at der hverken var tale om en aflusning eller opdagelse af det astronomiske fænomen 'et sort hul'. I Zorros tilfælde var der jo ej heller tale om en ny opdagelse på månens overflade. Kirsten* og Rosesøs' slet skjulte interesse og undersøgelser af fænomenet så (efter hans ansigtsudtryk at dømme)ikke ud til at genere ham. Han havde ganske enkelt slået hul i hovedet ved at skulle tømme bilens bagagerum efter en indkøbstur.
Min nye hat gik senere rundt… dog uden at det gav mig til at betale for maden, men alle skulle prøve den og fotograferes med den for at kunne sige "Det er mig med hatten".
Da klokken nærmede sig 2200 måtte vi, efter gentagne afslag om at betale for musikken, forlade Gyngen. Da jeg skulle nå en bus kl 2220, måtte jeg desværre modstræbende trave mod rutebilstationen hvorimod Kirsten*, Vense, Zorro, djursland, Rosesøs og Vagabonden begav sig ud i Aarhus' vilde natteliv. Hvad dér hændte vil jeg fuldstændigt overlade til læsernes fantasi… og så hvad man i øvrigt eventuelt kan lokke ud af deltagerne.
Pjotr
Forsiden -
2003
ADVARSEL:
Denne side er beskyttet at loven om ophavsret og de viste firmalogoer og navne er varemærker for deres respektive ejere. Alt materiale er ©2001-2003 Hoejers WebDesign og lavet udelukkende med underholdning for øje. Køer laver andet og mere end sødmælk og står til fri afbenyttelse året rundt. Ting der siges og laves af medarbejdere i Hoejers WebDesign er ikke nødvendigvis udtryk for firmaets generelle holdning og indstilling, og står således for den enkeltes egen regning.
Opdateret d. 22.6.2004